Erfaren forretningskonsulent søges til både Aarhus og København
Drømmer du om en karriere som forretningskonsulent, hvor du arbejder med kundekontakt, projektledelse, økonomi og forretningsudvikling? Så bliv konsulent og en del af vores onboarding program hos Exsitec.
Har du flair for IT, talforståelse og synes komplekse systemer er spændende? Vil du hjælpe virksomheder med at optimere deres forretningsprocesser, eks. ved hjælp af AI og se, hvad der sker bag kulissen? Så er konsulentvejen hos Exsitec helt klart noget for dig!
Hvad går jobbet ud på?
Som konsulent bliver du bindeleddet mellem kunderne og vores Visma ERP-løsninger. Du arbejder med kundesupport, analyser, implementering og optimering af forretningssystemer – enten via On-Premise, Cloud ERP eller via rapportering. Du får direkte kundekontakt og hjælper beslutningstagere med at gøre deres virksomhed mere effektiv.
Du kommer til at have et tæt samarbejde med flere afdelinger i Exsitec – med henblik på at afdække og opfylde kundernes behov for digitalisering og optimering af deres forretningssystemer.
En typisk uge kan bestå af to dage hos kunderne og måske tre dage på kontoret, hvor du sparrer med teamet, løser kundeopgaver og arbejder på projekter.

Hvem er du?
- Du er analytisk, struktureret og ikke bange for at tage ansvar
- Du motiveres af at arbejde tæt med kunder og rådgive om digitale løsninger
- Du er god til at opsøge ny viden og er nysgerrig på at lære og forstå
- Du har god talforståelse og gerne erfaring med projektledelse
- Du vil gerne udvikle dig indenfor ERP-systemer, AI, Business Intelligence og kunderelationer
- Du trives med at have eget budget
Uddannelse og baggrund:
At arbejde med ERP omfatter ofte en bred vifte af kompetencer – de omdrejende elementer er økonomi og IT, hvorfor din uddannelsesbaggrund for eksempel kunne være:
- Operation & Supply Chain Management – Cand. Polit
- Erhvervsøkonomi – Cand. Oecon
- Økonomistyring – HD1
- Økonomi og IT - PBA
- Finansøkonom - PBA
- Logistik Økonom – PBA
Hvad tilbyder vi?
En spændende konsulentrolle i en vækst virksomhed, hvor ikke to dage er ens. Du bliver en del at et team, som hjælper og støtter dig i rollen som konsulent. Vi fejrer succeserne sammen og vi løfter hinanden op, når der er plads til forbedring.
Du bliver tildelt en personlig mentor og bliver en del af et stærkt onboarding-forløb. Du får egne kundeopgaver, når du er klar til det. Men har altid din mentor indenfor rækkevidde til at hjælpe og støtte dig.
Du får masser af gode, sjove og dygtige kolleger omkring dig. Vi måler vores performance og vi udfordrer hinanden, men på den fede måde. Du får hurtigt medindflydelse på opgaver og ansvar, og vil løbende være i dialog med din leder i forhold til personlig udvikling, kompetencer, trivsel og opgaver – så vi hele tiden sikrer en god balance og at du trives.

Exsitec er mere end bare en arbejdsplads
Hos Exsitec gør vi en del ud af det sociale og laver flere sjove aktiviteter i løbet af året, udover den klassiske sommerfest og julefrokosten, som naturligvis er noget du bør deltage i. Vi deltager i år i både Nordic Raceløbet og skal en tur på vandet med Aarhus Seerangers, men holder også Netcaféer og spilleaftner, så der er aktiviteter for enhver.
Hos Exsitec tilbyder vi vores medarbejdere en fleksibel arbejdsplads, hvor der er plads til at være forskellige og have individuelle behov. Vi griner og hygger sammen som en stor familie og nyder godt af de mange goder, bl.a. firmapension, tandforsikring, sundhedssikring, fedt it-udstyr, sund frokost og lækker kaffe/te, som efterhånden er blevet en del af vores hverdag. Vi mødes til fredagsmorgenhygge og fredagsbar, og har fælles infomøde hver måned, hvor vi ser på hvordan det går i virksomheden.
Vi starter et nyt hold af konsulenter op i efteråret 2025, så hvis det lyder som noget for dig og du er klar til at tage springet – så ansøg allerede i dag via formularen her. Vi indkalder til samtaler efter 15. august 2025, så vent ikke for længe med at sende dit CV.
For spørgsmål, kontakt ERP Team Manager: Tor Daniel Nielsen på 9215 0575 eller på mail via tor.daniel.nielsen@exsitec.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og lære dig bedre at kende.
Om os:
Exsitec Danmark er en del af svenske Exsitec, og vi har over 750 Visma & BI-konsulenter, heraf 48+ i Danmark. Vi leverer Visma ERP-løsninger, der reducerer administration og forenkler vores kunders hverdag. Vi tilbyder også ydelser inden for økonomisystemer, Qlik - Business Intelligence, IT-infrastruktur, salg og hosting.

Hvad tilbyder Exsitec mig?
-
Udvikling
Vi tilbyder dig udviklingsmuligheder gennem vores interne trainee-, mentor-, ledelse- og salgsprogrammer. Derudover går du løbende på eksterne og interne kurser for at lære om nye områder, dele ekspertise og inspireration. -
Fleksibilitet
Vi er fleksible ift. tid og sted, hvilket betyder at du håndterer din arbejdstid fleksibelt. Du kan arbejde fra kontoret af men har også muligheden for hjemmearbejdsdage efter behov. -
Variation
Med mere end 500 kunder er der stort grundlag for en varieret hverdag, hvor du vil møde og arbejde med mange typer virksomheder. Vi henter løbende projekter med hjem til kontorerne og arbejder i et miljø hvor adskillige projekter kører samtidigt. -
Sundhed
Vi mener, at velvære og sundhed er en nøgle til at skabe glade medarbejdere. Derfor har vi både sund kantineordning på kontoret, samt sundhedsforsikring for alle ansatte.
Bedre sammen
Hos Exsitec værdsætter vi vores kultur højt og arbejder aktivt på vedligeholde og forbedre den. Vores kultur er præget af vores kerneværdier Arbejdsglæde, Teamspirit, Kundeværdi og God Business. Vi værdisætter personlig udvikling højt og giver vores medarbejdere plads til at forme deres rolle og arbejdssituation selv.
Udover at have det sjovt på arbejdspladsen i hverdagen, sørger vi for at organisere fælles aktiviteter for at styrke vores kollegaskab og vokse sammen. Vi har mange mindre og større personalearrangementer løbende over året. Vores fælles aktiviteter er meget alsidige og for eksempel består disse af motionsløb, biografture, madklubber og meget mere. En gang om ugen arrangerer vi desuden fælles morgenmad på kontoret.
Om Exsitec Denmark
Exsitec er specialiseret i forretningsudvikling med udgangspunkt i forretningssystemerne Visma Business og Visma.net . Vi rådgiver, supportere og implementere løsninger indenfor Business Intelligence - Qlik, Microsoft Cloud løsninger, infrastruktur, sikkerhed og Point of Sales butiksløsninger.
Sammen med vores hovedselskab Exsitec i Sverige, er vi Nordens største Visma Partner med mere end 750+ medarbejdere. Visma økonomisystemer er markedsledende i Skandinavien og Danmarks største leverandør af ERP og lønsystemer som er med til at optimere & reducerer administration og forenkler kundernes hverdag.
Hos Exsitec hjælper vi virksomhederne med at vælge den rigtige IT løsning, ud fra de behov og rammer som giver mest værdi for den enkelt virksomhed.
Vi bruger markedsledende systemer såsom Visma - Business NXT, Visma Business, Visma Net, Qlik, MediusFlow, Microsoft Azure , Microsoft 365 m. flere.
Arbejder du allerede hos Exsitec Denmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.